Om projektet

Projekt oversigt

  • Placeret ved tre forskellige lokationer i Aalborg Kommune - hhv. ved Aalborg Portland, Aalborg Havn og Nordjyllandsværket
  • Antal vindmøller: 19 møller
  • Vindmølle højde: 150 meter totalhøjde
  • Antal ha. solceller: op til 323 ha.
  • Installeret kapacitet: ca. 311,5 MW (85,5 vind-MW / 226 sol-MW)
  • Forventet produktion: op til 570 GWh/år. Produktionen vil kunne dække op til 145.250 husstandes årlige elforbrug  (ved gennemsnitligt el-forbrug på 4.000 kWh)
  • Energiparkens forventede levetid: min. 30 år

Om projektet

På baggrund af høringssvar fra fordebatten besluttede By- og Landskabsudvalget 10. december 2021, at Eurowind Energy A/S skulle udarbejde reducerende alternativer i forhold til det oprindeligt ansøgte projekt.

Eurowind Energy A/S har i stedet ansøgt om projekttilpasning, hvilket udvalget har godkendt den 24. marts 2022.

Projektet omhandler nu:

  • 19 vindmøller på 150 meter fordelt på 3 lokationer
  • 323 ha sol (brutto) fordelt på 2 lokationer

De 19 vindmøller fordeles med to vindmøller ved Aalborg Portland, tre vindmøller ved Aalborg Havn og 14 vindmøller ved Nordjyllandsværket. Det 323 ha. solcelleareal fordeles ved Aalborg Portland og Nordjyllandsværket.

Der forventes nedtaget ca. 19 eksisterende vindmøller for at give plads til de nye vindmøller. Disse vindmøller repræsenterer en årlig samlet elproduktion på ca. 41 GWh, som dermed ophører. Vindmøllerne har været opstillet i 18-33 år, og kan derfor forventes at være udtjente indenfor de næste 5-10 år.

Om vindmøllerne og solcellerne

Den samlede elproduktion for hele anlægget vil være op til 570 GWh om året, svarende til det årlige el-forbrug for op til 145.250 husstande (ved gennemsnitligt el-forbrug på 4.000 kWh).

De 19 vindmøller bliver Vestas V136 4,5 MW møller, og hver vindmølle har dermed en kapacitet på omkring 4,5 MW. Dette svarer til en samlet installeret effekt på 85,5 MW for de 19 vindmøller. Disse forventes at have en årlig produktion på op til 244,3 GWh. 

Det 323 ha. solcelleanlæg har en kapacitet på 280 MWac, og det forventes at have en årlig produktion på op til 326 GWh. 
Nettoarealet til solceller forventes at være omkring 450 ha i alt, når der tages højde for den tekniske infrastruktur samt øvrige forhold og hensyn i områderne. Den endelige fordeling af solcellepaneler/-stativer, adgangsveje mv. er endnu ikke fastlagt. Solcelleanlægget bliver med trackere og vil have en totalhøjde på op til 3,95 meter. Solcelleanlæggene forventes delvist placeret på landbrugsarealer, der udgår af produktion og omkranses af beplantningsbælter, som delvist vil afskærme indsyn til anlæggene. Projektet kan dermed bidrage til mindsket udledning af næringsstoffer til Limfjorden og kan styrke dyre- og plantelivet i området.

Gode kilder til information om vindmøller og vedvarende energi

VidenOmVind

Flere af VE-branchens organisationer og virksomheder står i fællesskab bag ved VidenOmVind.

VidenOmVind har som overordnet mål at bidrage til, at opstillingen af nye vindmøller i kommunerne sker på et veloplyst grundlag med henblik på at fremme et godt naboskab til vindmøllerne. Formålet er at skabe en god dialog såvel lokalt som nationalt med naboer, borgere, politikere, embedsmænd og journalister.

Du kan klikke her for at besøge deres hjemmeside.

Green Power Denmark

Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og fungerer som talerør for den danske energisektor. Sammen med dets medlemmer arbejder de for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energien.

På Green Power Denmarks hjemmeside, kan du opdatere dig i diverse nyheder, der relatere sig til den danske og europæiske energisektor.

Du kan klikke her for at besøge deres hjemmeside.

Ofte stillede spørgsmål

Kan møllevinger genanvendes?

Den danske vindmøllebranchen har i mange år arbejdet på at genanvende så mange af komponenterne i en vindmølle som overhovedet muligt. Arbejdet har resulteret i, at ca. 90 pct. af en vindmølle i dag kan genanvendes. Det sker efter ca. 30 års drift.

De ca. 10 pct. som endnu ikke kan genanvendes består primært af vinger og andre kompositdele. Disse dele deponeres eller bruges i cementproduktion i Tyskland. En mindre del bruges herhjemme i f.eks. støjskærme, cykelskure og legepladser.

Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.

Hvor meget må vindmøller støje?

Vindmøller skal døgnet rundt overholde støjkrav på 42 dB og 44 dB ved henholdsvis 6 og 8 m/s. Støjkravene er fastsat ved disse vindhastigheder, fordi det er her vindmøllerne støjer mest.

I særligt støjfølsomme områder, for eksempel beboelseskvarterer og sommerhusområder, må vindmøller maximalt støje 37 dB eller 39 dB ved 6 og 8 m/s.

Vedrørende lavfrekvent støj

Vindmøller opstillet efter 1/1 2012 skal døgnet rundt overholde et krav om maksimalt 20 dB lavfrekvent støj til naboer – beregnet inde i nabohuset. Kravet gælder uanset, om møllen står i det åbne land eller i nærheden af et støjfølsomt område.

Støj fra nye, store vindmøller har en relativ mindre andel af lavfrekvent støj sammenlignet med ældre, store vindmøller.

Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.

Hvordan opstår skyggekast fra vindmøller – og hvor stort er problemet?

Forudsat at solen skinner, vil vindmøller ligesom andre konstruktioner kaste skygge på deres omgivelser. Ved vindmøller opstår skyggekast, når vingerne ved rotation passerer ind foran solen og kaster skygge et kortvarigt øjeblik, der opfattes som et blink.

Kommunerne følger i deres administrative praksis en vejledning fra Miljøministeriet, der anbefaler, at naboejendomme på årsbasis maksimalt må udsættes for en skyggetid på 10 timer. Vindmøllens drift programmeres, så den overholder dette krav.

Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.