På baggrund af høringssvar fra fordebatten besluttede By- og Landskabsudvalget 10. december 2021, at Eurowind Energy A/S skulle udarbejde reducerende alternativer i forhold til det oprindeligt ansøgte projekt.
Eurowind Energy A/S har i stedet ansøgt om projekttilpasning, hvilket udvalget har godkendt den 24. marts 2022. Projektet er efterfølgende blevet yderligere tilpasset.
Projektet omhandler nu:
De 15 vindmøller fordeles med 2 vindmøller ved Aalborg Portland, og 2 vindmøller ved Nordjyllandsværket og 11 vindmøller ved Nordjyllandsværket Øst. Det 295 ha. solcelleareal fordeles ved Aalborg Portland og Nordjyllandsværket.
Der forventes nedtaget ca. 19 eksisterende vindmøller for at give plads til de nye vindmøller. Disse vindmøller repræsenterer en årlig samlet elproduktion på ca. 41 GWh, som dermed ophører. Vindmøllerne har været opstillet i 18-33 år, og kan derfor forventes at være udtjente indenfor de næste 5-10 år.
De 15 vindmøller forventes at blive typen Vestas V136 4.5 MW, med en totalhøjde på 150 meter. Selve vindmøllerne er forsynet med en trebladet rotor og opføres med rørtårn i en afdæmpet lysegrå farve. Lysafmærkning af vindmøllerne vil blive radarstyret, så det både opfylder krav til sikkerhed for luftfarten, herunder Aalborg Lufthavn, og reducerer lyspåvirkninger i landskabet.
Energipark Aalborg vil få en årlig elproduktion på ca. 425 GWh/år. Elproduktionen fra delområdet ved Aalborg Portland (to vindmøller og 45 ha solceller) skal via direkte linje kobles på og anvendes af Aalborg Portland som led i at anvende mere grøn strøm i deres produktion. Elproduktionen ved delområdet ved Nordjyllandsværket skal indgå i den overordnede elforsyning i Danmark. Et projekt af denne størrelse vil kunne dække et strømforbrug svarende til ca. 100.000 husstande.
Solcellerne, der planlægges opsat, er ”single axis trackers”, hvilket betyder at solcellerne kan vippe og dermed følge solen hen over dagen, og dermed opnå en højere elproduktion. Om morgenen vil solcellerne dermed pege mod øst og mod vest om aftenen. Tracker-systemet kræver, at panelerne opsættes i nord-syd gående rækker, og de vil maksimalt have en højde på 4,5 m, hvis de kantstilles i 90 graders vinkel. Ved denne type af solceller minimeres graden af refleksion i samspil med, at solcellerne også anti-refleks behandles og uden brug af PFAS. Solcelleanlægget forventes af sikkerhedsmæssige grunde at blive afhegnet, men der etableres afskærmende levende hegn omkring.
Udover vindmøller og solceller planlægges der også med etablering af et batterianlæg (BESS-anlæg).
Batterianlægget har til formål at balancere elnettet, så eksempelvis solcelleanlægget kan oplade batterierne midt på dagen, hvor produktionen er stor og elnettet kan være overbelastet. I perioder, hvor der er mangel på strøm, kan der sendes strøm fra batterierne ud i elnettet. Batterianlægget, der påtænkes i Energipark Aalborg, skal kunne lagre op til 8 timers produktion. Grundet den centrale placering som energipark, er batterianlægget dimensioneret til at kunne være en vigtig del af fremtidens energisystem.
Flere af VE-branchens organisationer og virksomheder står i fællesskab bag ved VidenOmVind.
VidenOmVind har som overordnet mål at bidrage til, at opstillingen af nye vindmøller i kommunerne sker på et veloplyst grundlag med henblik på at fremme et godt naboskab til vindmøllerne. Formålet er at skabe en god dialog såvel lokalt som nationalt med naboer, borgere, politikere, embedsmænd og journalister.
Du kan klikke her for at besøge deres hjemmeside.
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og fungerer som talerør for den danske energisektor. Sammen med dets medlemmer arbejder de for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energien.
På Green Power Denmarks hjemmeside, kan du opdatere dig i diverse nyheder, der relatere sig til den danske og europæiske energisektor.
Du kan klikke her for at besøge deres hjemmeside.
Den danske vindmøllebranchen har i mange år arbejdet på at genanvende så mange af komponenterne i en vindmølle som overhovedet muligt. Arbejdet har resulteret i, at ca. 90 pct. af en vindmølle i dag kan genanvendes. Det sker efter ca. 30 års drift.
De ca. 10 pct. som endnu ikke kan genanvendes består primært af vinger og andre kompositdele. Disse dele deponeres eller bruges i cementproduktion i Tyskland. En mindre del bruges herhjemme i f.eks. støjskærme, cykelskure og legepladser.
Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.
Vindmøller skal døgnet rundt overholde støjkrav på 42 dB og 44 dB ved henholdsvis 6 og 8 m/s. Støjkravene er fastsat ved disse vindhastigheder, fordi det er her vindmøllerne støjer mest.
I særligt støjfølsomme områder, for eksempel beboelseskvarterer og sommerhusområder, må vindmøller maximalt støje 37 dB eller 39 dB ved 6 og 8 m/s.
Vindmøller opstillet efter 1/1 2012 skal døgnet rundt overholde et krav om maksimalt 20 dB lavfrekvent støj til naboer – beregnet inde i nabohuset. Kravet gælder uanset, om møllen står i det åbne land eller i nærheden af et støjfølsomt område.
Støj fra nye, store vindmøller har en relativ mindre andel af lavfrekvent støj sammenlignet med ældre, store vindmøller.
Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.
Forudsat at solen skinner, vil vindmøller ligesom andre konstruktioner kaste skygge på deres omgivelser. Ved vindmøller opstår skyggekast, når vingerne ved rotation passerer ind foran solen og kaster skygge et kortvarigt øjeblik, der opfattes som et blink.
Kommunerne følger i deres administrative praksis en vejledning fra Miljøministeriet, der anbefaler, at naboejendomme på årsbasis maksimalt må udsættes for en skyggetid på 10 timer. Vindmøllens drift programmeres, så den overholder dette krav.
Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.